Profil

ART

FRANCK TRONBORG


Profil


Jeg er født i 1962 og kommer fra Østerbro  i København, nu bosat i Slagelse. Jeg er selvlært, og har malet siden 1996, og har fået råd og vejledning af min onkel Sonny Tronborg, som var en anerkendt kunstner.


Ideerne til mine billeder får jeg blandt andet fra min livlige fantasi, naturen og den menneskelige kontakt fra min dagligdag.


Jeg foretrækker at arbejde abstrakt, eller "vildt" som jeg kalder det. Mit varemærke er stærke farver og store kontraster, der tilsammen skaber komplekse motiver, hvor der ofte gemmer sig nye små motiver og figurer.


På de store lærreder arbejder jeg oftest i akryl, mens tusch og akvarel kommer frem på de små motiver. Også kultegninger, collager og skulpturer er en del af mit kunstneriske repetoire. Jeg er allermest mig, når jeg for lov at lave de vilde ting. Jeg stiller mig foran lærredet, lukker  øjnene og tegner så figurerne i blinde. Når jeg lukker  øjnene op, åbner motivet sig for mig, og jeg arbejder mig ind i de enkelte former. Mine akvareller er meget farverige, og der vil i mange tilfælde være en historie gemt i det enkelte billede, også med et gran humor.









Følg mig på Facebook

 

Sidst opdateret 11-02-2019                                                                                                                                                      Copyright Franck Tronborg